Knappen der hiver varmepenge ud af budgettet

Er du også træt af høje varmeregninger?

Jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg skal have skiftet mit oliefyr, hvilket jeg skrev om for nogle måneder siden i mit seneste blogindlæg. På det tidspunkt var jeg helt overbevist om at jeg skulle have mig et jordvarmeanlæg, men min videre research har gjort mig i tvivl. Jeg har nemlig læst om nogle af de andre muligheder, og jeg er ikke så sikker på at jordvarmeanlæg er det, der passer bedst til mig.

Det brede perspektiv

Siden sidst har jeg udvidet min søgning, så den ikke bare indeholder jordvarmeanlæg. Jeg har bredt det ud og jeg må ærligt tilstå at jeg er blevet lidt forpustet undervejs, for der er overraskende mange varmekilder at vælge imellem – og under hver af dem, findes der forskellige varianter og et hav af både producenter og modeller.

Som det ser ud lige nu, er jeg faktisk ude i fire forskellige løsninger, hvis jeg stadig tæller jordvarmeanlægget med, selvom jeg faktisk er ret overbevist om at det ikke bliver det jeg ender med at vælge. De tre andre muligheder er:

Naturgasfyr

Det virker til at naturgasfyr er det letteste valg, men det er formentlig ikke det billigste valg. Jeg skal i så fald have lavet en stikledning ind til huset, som kommer udover det det vil koste at få installeret selve fyret, hvilket løber op i 15.000 kroner. Men til gengæld kan jeg få et tilskud på 5.000 i forbindelse med at jeg skifter fra olie til naturgas, og arbejdslønnen kan desuden fratrækkes, også på stikledningen. Til gengæld kommer jeg til at være afhængig af verdenssituationen, som har en betydning for gaspriserne.

Varmepumpe

En varmepumpe bliver anbefalet mange steder fra og virker til at være det billigste valg. Ulempen er at der skal sidde en kasse udenfor huset og der er nogle krav i forhold til larm og afstand til naboerne, som kan gøre det svært at få lov til at placere den der, hvor jeg ellers gerne ville placere den. Der findes både luft-til-vand varmepumper og luft-til-luft varmepumper og der er jeg ikke helt styret ind på hvad jeg skal have i så fald.

Solvarmeanlæg

Solvarmeanlægget, i daglig tale ofte forkortet til solceller, var et populært valg for et par år siden, men der er vist noget med at nogle tilskudsordninger i mellemtiden er blevet fjernet, hvilket gør det til en lidt dyr løsning. Til gengæld tiltaler det mig meget at få produceret energi og varme fra solen. Nogle mener at det ikke er så kønt med sådan et på taget, men jeg synes faktisk det er meget pænt, og jeg kan især godt lide symbolværdien i at folk kan se at man har valgt en grøn løsning, måske er man med til at påvirke andre.

Hvad skal man vælge?

Jeg er kommet frem til at jeg ikke kan komme meget længere i min research på egen hånd og derfor har jeg taget kontakt til Dansk Varme Service, da jeg kunne se på deres hjemmeside at de har et showroom, hvor man kan komme ud og kigge og prøve nogle af deres produkter, samtidig med at en ekspert rådgiver en. Jeg satser derfor på at jeg bliver meget klogere af den snak – og hvem ved, måske ender jeg med et helt femte valg.